Kreidler.dk

Benzin og 2 Takts Olier

På denne side finder du  en gennemgang af benzin og benzinens udvikling siden Kreidler blev produceret.

Der er også en gennemgang af olietyper til 2-takts motorer.

Du vil også finde vores anbefalinger til blandingsforhold samt vedligehold af benzin systemet

Hvad er Benzin

Benzin er et olieprodukt der er raffineret til benzin af råolie.
Benzin i dag er ikke hvad det var for 25-50 år siden, benzin har gennemgået en voldsom udvikling, den er blevet blyfri og det er ikke kun et spørgsmål om indhold af bioethanol i lav oktan benzin men også en renere raffinering samt en del tilsætningsstoffer som vi tilsammen kalder benzin i dag.
Benzin i dag er udviklet til indsprøjtningsmotorer og ikke til gammeldags karburator styrede motorer.
Der er 2 hoved typer af benzin vi kan købe i dag, den ene er E10 benzin på 95 oktan og den anden er E5 på 100 Oktan.
I E10 95 oktan benzinen er iblandet 10% bioethanol, i E5 100 Oktan benzinen er der iblandet 5% bioethanol.
Jo højere oktantallet er, jo mere kan benzinen komprimeres før antændelse, og jo mere effektiv bliver forbrændingen af benzinen i motoren.
Benzin med højere oktantal bruges generelt i motorer med høj ydeevne, der kræver højere kompressionsforhold.
Der er ingen forskel på energien på de 2 typer brændstof men der er en forskel på hvor meget energi der skal til for at antænde brændstoffet for at lave en forbrænding.
Et lavere oktantal indikere at der skal mindre energi til at antænde benzinen og denne kan herfor selvantenne, dette kan give en ukontrollabel forbrænding ved høj kompression (selvantændelse).
Et højere oktantal indikere at der skal mere energi til at antænde benzinen, så nu er det tændrøret der starter forbrændingen, her udvikles så mindre varme, en jævnere motorgang og højere udnyttelse af forbrændingen.
Mange har testet disse to typer af benzin på både lovlige Kreidler maskiner og på kraftig tunet Kreidler maskiner med det resultat at der ingen mærkbar forskel er effektmæssigt.
Vi anbefaler dog at man kører på 100 oktan med højkomprmerede motorer for at undgå selvantændelse af benzinen i forbrændingskammeret.
Man kan også købe andre typer benzin såsom Alkylat benzin som er en renere benzin som er udviklet til håndholdte arbejdsredskaber som motorsave, denne type fås både som 2-takts benzin med iblandet olie og som 4-takts benzin uden olie.
Disse benzintyper har en renere forbrænding da de ikke indeholder så mange tilsætningsstoffer men er også væsentlig dyrer, disse bliver solgt under mange varemærker som Aspen, Reliant og MotoMix. Disse går alle under navnet Miljøbenzin.

Olie til at blande i benzinen til 2-takts motorer

Olie til at blande i benzinen til 2-takts motorer opdeles i 3 kategorier, Mineral olie, semisyntetisk olie og fuldsyntetisk olie.
Mineral Olie
Mineral olie er en olie der er raffineret af råolie
Semisyntetisk Olie
Semisyntetisk olie er som ordet lyder en olie der er blandet af mineralsk olie og helsyntetisk olie
Helsyntetisk Olie
Helsyntetisk olie er en ren syntetisk fremstillet olie eller en syntetsik olie der er iblandet en lille procentdel mineralsk olie
Ens for alle 3 typer 2-takts olie er at de er fremstillet til at blande i benzin som smøremiddel til 2-takts motorer 
Hvilken type skal jeg så vælge ?
Olien  skal smøre stemplet, de indvendige lejer i selve krumtappen men også de lejer der sidder i krumtap huset.
Så afhængig af hvilken bæreevne og varme olien skal kunne tåle er det vigtigt at bruge den rette olie til formålet, ved øgede hestekræfter kommer der en øget varmeudvikling og trykket på oliefilmen bliver kraftigere.

Generelt kan man sige at at de semisyntetiske samt de fuldsyntetiske olier har en større bæreevne en de mineralske olier men er dårligere til at blande sig selv i benzinen, herfor ser man ofte en lille procentdel mineralsk olie i en fuldsyntetisk olie.

På vores Kreidlere som køre som knallert eller mokick vil en mineralsk olie klare opgaven uden problemer men ved forøget effekt skal man nok vælge en helsyntetisk olie, det er intet problem at bruge de syntetiske olier til vores knallerter eller mokick´s.
Vi vil her nævne forskellige fabrikater af de gode 2-takst olier som vi har gode erfaringer med til Kreidler motorer.
Motul, Castrol Power1, Castrol RS 2, Putoline.
Hvis motoren er en højtydende model op til 15.000 RPM vil vi som minimum vælge en semisyntetisk olie.

Blandingsforhold

Blandingsforhold mellem benzinen og olien der tilsættes var i gamle dage minimum 4% men dette er ikke nødvendigt i dag da vi har fået meget bedre olier, hvis vi kommer en for høj procentdel af olie i benzinen, vil alt olien i brændkammeret ikke blive forbrændt og vil herfor ende op i udstødningssystemet som så vil begynde at “savle”
Ved normalt drift af vores 2-takt motorer skal der ifølge de fleste fabrikanters specifikationer kun bruges en 2% blanding.
Men ved højtydende motorer vil vi anbefale at gå en tand op til 3% 
 
Indsent af Johnny Boe Sørensen

Vedligehold af benzin systemet

Vedligehold af tank og karburator er meget nødvendigt.

Hvert år når Kreidleren skal opstalles for vinteren er det vigtigt at få tømt både tanken og karburatoren for benzin, årsagen til dette er at benzinen ikke kun bliver dårlig og får det man kalder benzin pest.
 Da der er bioethanol i både E5 og E10 benzinen, tiltrækker bioethanolen vandmolekyler og der ophobes således vand i benzinen.
Dette vand skader tanken indefra som så langsomt ruster, det skaber også problemer i karburatoren da vandet er det første der kommer ud af benzinhanen om foråret når denne åbnes.
SÅ TØM TANKEN OG KARBURATOREN FOR BENZIN INDEN MASKINEN OPSTALLES.
Herunder ses til venstre en flaske med ny benzin og i flasken til højre 3 år gammel benzin.
Det ses tydeligt at der er ophobet vand i den 3 år gamle benzinen i flasken til højre.