Bing type 15 er en vertikal monteret horisontal gennemstrøms ”slide” karburator med et nåledyse kontrol og tomgangs system, den er fabrikeret i 4 modeller, 10, 12, 14 og 15 mm. 

Karburatoren har følgende udstyr
– Nåledyse reguleret hovedbrændstof system.
– Justerbart tomgangssystem med lufttilførsel fra stabiliseringskammer.
– Dobbelt svømmer til stejle stigninger under drift.
– Slidstærk, pålidelig indløbsventil.
– Sikkerhedsoverløb i svømmerhuset.
– Svømmerhus beskyttet mod vand og snavs.
– Fint brændstoffilter i benzin indløbet, let at nå, let at rengøre.
– Startkarburator med forkammer for koldstart berigelse.
– Stabilt trykstøbt zinkhus.

Tilstrømningsregulering
Tilslutningen fra tanken til karburatoren sker med en slange af brændstofbestandigt materiale med en indvendig diameter på ca. 5,5 mm.

Brændstoffet kommer ind i karburatoren gennem filterdækslet (29), strømmer gennem brændstoffilteret (28) og strømmer via indløbsventilen (trykket ind i karburatorhuset) ind i svømmerhuset. Når det foreskrevne brændstofniveau nås, hæves flyderen (22) så langt, at den presser spidsen af ​​svømmernålen (24) mod ventilsædet og afbryder brændstoftilførslen.

Når motoren trækker brændstof fra karburatoren, falder brændstofniveauet i svømmerkammeret, og svømmeren åbner indløbsventilen igen.
Det korrekte brændstofniveau indstilles, når flyderen er justeret som vist på den tilstødende skitse. I forbindelse med svømmeren bruges svømmer-nåleventilen kun til at regulere brændstoftilførslen, men ikke som afspærringsventil, når motoren ikke kører. De mindste fremmedlegemer kan sætte sig fast mellem nålesædet og nålespidsen og forhindre ventilen i at lukke helt. Ved standsning af motoren skal brændstofhanen på tanken derfor altid være lukket.

Brændstoffilteret (28) i karburatoren er udformet som et fint filter. Et opstrøms groft filter, eventuelt på brændstofhanen, forhindrer, at finfilteret tilstoppes for hurtigt og forlænger dermed rengøringsintervallerne.
Hvis svømmernålen svigter, drænes overskydende brændstof gennem røret i svømmerhuset.
Rummet over brændstofniveauet i flyderkammeret er forbundet med den omgivende luft gennem et hul. Mundingen af ​​dette hul er afskærmet af karburatorens dækplade mod indtrængen af ​​vand og snavs.

Hovedregulerings system
Mængden af blanding, der suges ind af motoren og dermed dens ydeevne, reguleres af tværsnittet i venturien, som udløses af gasspjældet (8). Dette spjæld løftes af et kabel mod kraften fra returfjederen (13). Luftstrømmen skaber et vakuum i venturien, som suger brændstof ud af svømmer-huset gennem dyse systemet. På vej fra svømmerhuset til venturien strømmer brændstoffet gennem hoveddysen (1) og nåledysen (2) og efter at den er kommet ud af nåledysen forblandes den med luft, som strømmer fra luftindtaget via en luftkanal (KL) og nåledysens krydsboringer (2). 

I mellem området, dvs. når gasspjældet er mellem en og tre fjerdedele af dets fulde bevægelse, kræves der mindre brændstof end ved fuld gas. Brændstofstrømmen til venturien drosles derfor ned med en dysenål (også kaldet nålen) (4), som er forbundet med gasspjældet (8) og dykker ned i nåledysen (2).
Afhængig af dimensionerne på den flad kegle i den nederste ende af dysenålen, frigøres et større eller mindre ringformet mellemrum mellem dysenålen og nålemundstykket.

Til finjustering kan nålen i gasspjældet fastgøres i flere forskellige højdepositioner (nålepositioner), der ligesom keglen på dysenålen har indflydelse på mængden af indsuget brændstof. En højere nåleposition resulterer i et større ringformet mellemrum i nåledysen, som tillader mere brændstof at passere igennem og omvendt. “Nåleposition 2” betyder, at dysenålen ”kroges” ind i klemmeskiven (11) i det anden hak ovenfra.

Når gasspjældets åbning bliver reduceret, påvirkes mængden af den tilførte blanding af formen på gasspjældets nedre ende, med øget højde resulterer den cylindriske fordybning i, at blandingen bliver magere efterhånden som højden øges, udskæringen på filtersiden af gasspjældet, har en lignende effekt, men denne strækker sig op til en større gasspjælds højde.
Karburatoren justeres med hoveddysen og nåledyssen i forskellige størrelser, samt forstøveren, gasspjæld og dysenålen i forskellige udformninger.
Styrestykket (10) styrer gasspjældet i huset med dens påstøbte næse og danner et frirum i den nederste ende med gasspjældet, hvilket sikrer uhindret svingning af låseskiven (9) og dermed dysenålen.

Kabelspillet justeres med en justeringsskrue (17) og en kontramøtrik (18). Der skal være ca. 3 mm frigang i tomgang.

 tomgangssystem
Når motoren går i tomgang, er gasspjældet lukket så langt ned, at det rører gasspjældets justeringsskrue (11). Tomgangshastigheden kan ændres med denne skrue. Rotation med uret resulterer i højere tomgangshastighed og omvendt. Gasspjældets justeringsskrue (11) er sikret mod at løsne sig med fjederen (12).

I tomgangsstilling er vakuummet ved nåledysens udløbet så lavt, at der ikke kan tilføres brændstof via hoved dyse systemet.
Brændstoffet tilføres herfor via tomgangs hjælpe systemet, bestående af tomgangsdysen (5), luftreguleringsskruen (6) og tomgangs kanalen (LA).

Brændstoffet strømmer gennem tomgangsdysen (5), hvis dyseboring bestemmer brændstofmængden. Luft blandes ind gennem tværboringer i dysen, som tilføres fra luftfilteret via boringen og stabiliseringskammeret (LK). Dens mængde bestemmes af luftreguleringsskruens position (6) og af en luftkanal i skruen, som sikrer en lille tilførsel af luft, selv når skruen er helt lukket. Forblandingen dannet i tomgangsdysen passerer gennem tomgangskanalen (LA) ind i venturien, hvor den yderligere blandes med den rene luft, der suges ind.

Tomgangsindstillingen foretages normalt kun på en varm motor. Først drejes luftreguleringsskruen forsigtigt helt ind ved at dreje den til højre og åbnes med det antal omdrejninger, der er specificeret for motoren, ved at dreje denne til venstre. Drejning til højre giver en rigere blanding, drejning til venstre giver en mere mager blanding.

Den angivne tomgangsindstilling er kun vejledende. Den optimale indstilling vil normalt afvige noget fra dette. Den ønskede tomgangshastighed vælges med gasspjældets justeringsskrue (11). Luftstyreskruen (6) åbnes derefter (til venstre), indtil hastigheden stiger. Så drejer du skruen ind igen med en kvart omgang til højre.

Kold starter
BING-karburatoren af type 15 er designet med en kold start karburator som starthjælpemiddel.
Startkarburatoren er en simpel ”Slide” karburator, der arbejder parallelt med hoved-karburatoren. Dens slæde har en blød tætning på undersiden, som lukker brændstofindtaget.

Hvis spjældet (32) løftes med choker kablet mod belastningen af fjederen (33), åbnes benzintilførslen. Luft fra stabiliseringskammeret (LK), som supporteres fra kanalen luftkanal (KL) føres ind til spjældet via en vertikal rille. Forblandingen dannet i startkarburatoren strømmer så gennem kanal (A) ind i venturien.

Det er vigtigt for startkarburatorens funktion, at gasspjældet (8) er lukket under startprocessen. Mængden af ​​brændstof til startkarburatoren måles af startdysen (5). Når startkarburatoren er lukket, er brændstofniveauet i det ventilerede forkammer det samme som i flyderkammeret. Ved start med åben startkarburator suges brændstoffet først ud af forkammeret som en koldstartsberigelse. Så følger der kun så meget brændstof, som startdysen slipper igennem. Beskyttelseshætten (35) forhindrer snavs i at trænge ind i karburatoren.