Bing type 21 er en vertikal monteret horisontal gennemstrøms ”slide” karburator med et nåledyse kontrol og tomgangs system, den er fabrikeret i 2 modeller, 20 og 22 mm. 
På 20 mm modellen er karburatoren monteret med en klemmering (26), skrue (27) og møtrik (8), monteringsflangen indvendig er 29 mm i diameter.
På indsugnings siden er karburatoren forsynet med en flange på 35  eller 40 mm i diameter og 12mm bred til montage af et luftfilter.

Tilstrømningsregulering
Karburatorens svømmer (flyder) (19), består af plastmateriale med et metalhængsel monteret til dette. Den er placeret centralt under karburator centreret omkring hoveddysen (1), så karburatoren kan vippes meget i alle retninger uden at give problemer.

Svømmerens opgave er at holde brændstofniveauet i karburatorens svømmer- kammer (20) konstant.
Når den indstrømmende benzin har nået det specificerede niveau i svømmer-kammeret, hæves svømmeren monteret på stiften (14) så langt, at den presser svømmernålen (25) mod sædet på tilløbsventilen (23) og afbryder brændstoftilførslen.
Efterhånden som motoren trækker brændstof fra karburatoren, falder brændstofniveauet i svømmer-kammeret (20) og dermed svømmeren, så flydernålen åbner indløbsventilen, og brændstof kan nu strømme ind fra tanken igen.

Svømmerens nåleventilen bruges sammen med svømmeren til at regulere brændstoftilførslen, men ikke som afspærringsventil, når motoren er standset. De mindste fremmedlegemer kan blive aflejret mellem ventilsædet og nålespidsen og forhindre ventilen i at lukke helt.
Ved standsning af motoren skal brændstofhanen på tanken derfor altid være lukket. Derudover er det nødvendigt at filtrere brændstoffet, før det kommer ind i karburatoren. Filteret bør vælges på en sådan måde, at fremmedlegemer større end 0,1 mm adskilles, og brændstoftilførslen ikke hæmmes uacceptabelt.
Svømmernålen (23) indeholder en fjederbelastet kugle, som gør det muligt for den at komme i kontakt med svømmer-kammeret, således at vibrationer af svømmeren (19) opfanges.
Svømmernålen (26) indeholder et fjederbelastet stempel, med hvilket den kommer i kontakt med svømmerhængslet. Svingninger i svømmeren (24) opfanges således elastisk. Derudover er svømmernålen (26) forbundet med svømmerhængslet ved hjælp af spændefjederen (27), så den ikke kan udføre sine egne bevægelser mellem svømmeren og ventilsædet, der ville neddrosle indstrømningen. Ophæng og tvungen føring af flydernålen bidrager væsentligt til at holde brændstofniveauet i svømmerhætten konstant.

Ved montering af en ny svømmer skal brændstofniveauet justeres. Der skal tages højde for ophænget af svømmernålen, som ikke må presses ind af svømmerens vægt ved justering. Så det er bedst at placere karburatoren vandret, indtil svømmeren let rører svømmernålen. I denne stilling er svømmer hængslet bøjet på en sådan måde, at den øverste kant af svømmeren er parallel med den øverste kant af svømmer-kammeret.
Svømmer-kammeret (20) er fastgjort til karburatorhuset med metalbøjlen (22). Tætningen (21) er placeret mellem svømmerhætten og karburatorhuset.
Rummet over brændstofniveauet er forbundet til den omgivende luft via to kanaler (E). Hvis disse kanal er tilstoppet, dannes en luftpude over brændstofniveauet. Svømmeren kan ikke løftes af brændstoffet som krævet for at lukke indløbsventilen, og karburatoren vil flyde over. 
På nogen modeller er disse kanale monteret med en slange for at forhindre indtrængen af støv og vand.
Svømmerhuset (20) har et overløbsrør hvor benzin kan løbe ud i tilfældet af en defekt ventil.

Hovedreguleringssystem
Mængden af blanding, der suges ind af motoren og dermed dens ydeevne, reguleres af tværsnittet i venturien, som udløses af gasspjældet (9). Dette spjæld løftes af et kabel mod kraften fra returfjederen (14). Luftstrømmen skaber et vakuum i venturien, som suger brændstof ud af svømmer-huset gennem dyse systemet. På vej fra svømmerhuset til venturien strømmer brændstoffet gennem hoveddysen (1) og nåledysen (2) og efter at den er kommet ud af nåledysen forblandes den med luft, som strømmer fra luftindtaget via en luftkanal (L) og forstøveren (Z) i et cirkular flow rundt om nåledysen.
Denne mængde luft understøtter forstøvningen af indsugningsbrændstoffet i de fineste dråber og fremmer dermed brændstoffordelingen i indsugningsmanifolden og forbrændingen i motoren. 

I mellem området, dvs. når gasspjældet er mellem en og tre fjerdedele af dets fulde bevægelse, kræves der mindre brændstof end ved fuld gas. Brændstofstrømmen til venturien drosles derfor ned med en dysenål (også kaldet nålen) (3), som er forbundet med gasspjældet (9) og dykker ned i nåledysen (2).
Afhængig af dimensionerne på den flad kegle i den nederste ende af dysenålen, frigøres et større eller mindre ringformet mellemrum mellem dysenålen og nålemundstykket.

Til finjustering kan nålen i gasspjældet fastgøres i flere forskellige højdepositioner (nålepositioner), der ligesom keglen på dysenålen har indflydelse på mængden af indsuget brændstof. En højere nåleposition resulterer i et større ringformet mellemrum i nåledysen, som tillader mere brændstof at passere igennem og omvendt. “Nåleposition 2” betyder, at dysenålen ”kroges” ind i klemmeskiven (12) i det anden hak ovenfra.
Når gasspjældets åbning bliver reduceret, påvirkes mængden af den tilførte blanding af formen på gasspjældets nedre ende, med øget højde resulterer den cylindriske fordybning i, at blandingen bliver magere efterhånden som højden øges, udskæringen på filtersiden af gasspjældet, har en lignende effekt, men denne strækker sig op til en større gasspjælds højde.

Karburatoren justeres med hoveddysen og nåledyssen i forskellige størrelser, samt forstøveren, gasspjæld og dysenålen i forskellige udformninger.
Dysenålen (3) fastgøres i gasspjældet (9) med klemmeskiven (12) samt skiven (13) over denne, som er understøttet i gasspjældet på en sådan måde, at klemmeskiven (12) er sikret. Fjederen (14) trykker på gasspjældet via skiven (9). En styretap (F) der er fastgjort i karburatorhuset styrer gasspjældet.

Gasspjældets bevægelse er limiteret i toppen af et skruelåg (15). Kabelspillet justeres med en justeringsskrue (16) og en kontramøtrik (17). Der skal være ca. 3 mm frigang i tomgang, gummidækslet (18) beskytter mod af støv og snavs skruelåget og justerskruen.

Tomgangssystem
Når motoren går i tomgang, er gasspjældet lukket så langt ned, at det rører gasspjældets justeringsskrue (10). Tomgangshastigheden kan ændres med denne skrue. Rotation med uret resulterer i højere tomgangshastighed og omvendt. Gasspjældets justeringsskrue (10) er sikret mod at løsne sig med fjederen (11).

I tomgangsstilling er vakuummet ved nåledysens udløbet så lavt, at der ikke kan tilføres brændstof via hoved dyse systemet.
Brændstoffet tilføres herfor via tomgangs hjælpe systemet, bestående af tomgangsdysen (4), luftreguleringsskruen (7) og pakningen (8) som beskytter luftskruen og sikre at denne ikke går løs.

Brændstoffet strømmer gennem tomgangsdysen (4), hvis dyseboring bestemmer brændstofmængden. Luft blandes ind gennem tværboringer i dysen, som tilføres fra luftfilteret via forstøverens luftkanal. Dens mængde bestemmes af luftreguleringsskruens (7) position. Forblandingen dannet i tomgangsdysen passerer gennem tomgangskanalen (LA) ind i venturien, hvor den yderligere blandes med den rene luft, der suges ind.
Tomgangsindstillingen foretages normalt kun på en varm motor. Først drejes luftreguleringsskruen forsigtigt helt ind ved at dreje den til højre og åbnes med det antal omdrejninger, der er specificeret for motoren, ved at dreje denne til venstre. Drejning til højre giver en rigere blanding, drejning til venstre giver en mere mager blanding.
Den angivne tomgangsindstilling er kun vejledende. Den optimale indstilling vil normalt afvige noget fra dette. Den ønskede tomgangshastighed vælges med gasspjældets justeringsskrue (10). Luftstyreskruen (6) åbnes derefter (til venstre), indtil hastigheden stiger. Så drejer du skruen ind igen med en kvart omgang til højre.

Tomgange kan justeres ved kun at bruge tomgangsskruen (10) 0g blandingsskruen (7)eller ved brug af tomgangs dyser af forskellige størrelse. Tomgangs kanalen (LA) er tilpasset til brændstofbehovet for den specifikke motor og må ikke ændres.

Kold startere
BING-karburatoren af type 21 er designet med tre forskellige starthjælpemidler:

1.Tipper
Inden start ved lave temperaturer, kan tipperen (31) bruges til at presse svømmeren under brændstofniveauet i svømmerhuset mod fjederens (32) kraft, så der strømmer mere brændstof ind, end der kræves til alm. operation. Den må kun “tippes”, indtil der kommer brændstof ud af svømmerhusets ventilation eller bliver synligt i ventilationsslangen (E).

2. Startkarburator
Startkarburatoren er en glidekarburator af det enkleste design, som arbejder parallelt med hovedkarburatoren. Hvis dens glider, bestående af startstemplet (33) og bøsningen (34), løftes mod fjederens (35) kraft, starter stemplet (33) åbner brændstofudløbet, som var lukket med tætningen på undersiden. Samtidig åbner muffen (34) en kanal, som leder luft fra filtersiden af ​​gasspjældet (9) til motorsiden. Denne startluft blandes i startkarburatoren med det brændstof, der suges ind gennem startdysen i svømmerhuset (20) og startkarburatorens stigrør.
Ved start start må gashåndtaget ikke røres.
Stigrøret dykker ned i et ventileret kammer i svømmerhuset (20), hvor brændstofniveauet er det samme som i selve svømmerhuset, når motoren står stille, og der dannes en normal driftsblanding. Så følger der kun så meget brændstof, som startdysen i svømmerhuset slipper igennem. Dette sikrer, at motoren ikke bliver overberiget umiddelbart efter start og standsning. Startkarburatoren tilpasses derfor til den respektive motor ved at skifte startdysen og justere pladsen bagved.
Karburatoren er forsynet med en forskruning (36), Justeringsskruen (37) med låsemøtrikken (38) bruges til at justere startkablet. Gummigennemføringen (39) bruges til at tætne justeringsskruen og kablet.

3. Startkarburator håndstyret
Startkarburatoren kan også betjenes med håndtaget (44), i dette tilfældet er start stemplet (33) og muffen (34) erstattet med startstemplet (40).
Den har starthåndtaget (44) i sin øvre ende, denne er fastgjort til karburatorhuset med skruen (45) og låseskiven (46). Håndtaget bruges til at løfte startspjældet (33) mod fjederen (41) som åbner for benzintilførelsentil startkarburatoren.
I toppen er startkarburatoren afslutte med en prop (42). Startstemplen er sealet med en gummibøsning (43).