Bing type SLH er en vertikal monteret horisontal gennemstrøms ”slide” karburator med et nåledyse kontrol og tomgangs system

På 20 til 23 mm modellen er karburatoren monteret med en klemmering (38), skrue (39) og møtrik (40), monteringsflangen indvendig er 29mm i diameter.
Ved montage af isolerings ringen (41) og pakningen (42) kan man begrænse varmeoverførslen fra motoren til karburatoren, denne er ikke monteret på Kreidler.
På indsugnings siden er karburatoren forsynet med en flange på 40mm i diameter og 15mm bred til montage af et luftfilter.

Benzin forsynings system
Karburatorens svømmer (flyder) (23) består af plastmateriale med et metalhængsel monteret på det. Den er placeret centralt under karburatoren, centreret omkring hoveddysen (1), så karburatoren kan vippes meget i alle retninger uden at give problemer.

Svømmerens opgave er at holde brændstofniveauet i karburatorens svømmer- kammer (26) konstant. Når den indstrømmende benzin har nået det specificerede niveau i svømmer-kammeret, hæves svømmeren monteret på stiften (24) så langt, at den presser svømmernålen (25) mod sædet på tilløbsventilen og afbryder brændstoftilførslen. Efterhånden som motoren trækker brændstof fra karburatoren, falder brændstofniveauet i svømmer-kammeret (26) og dermed svømmeren, så flydernålen åbner indløbsventilen, og brændstof kan nu strømme ind fra tanken igen.
Brændstofslangen til karburatoren forbindes via slangemundstykket (35) med tætningen (36) eller via den drejelige slangeforbindelse (35) med skruen (37) og to tætningsringe (36), på Kreidler bruges kun slangeforbindelse (35).
Svømmerens nåleventilen bruges sammen med svømmeren til at regulere brændstoftilførslen, men ikke som afspærringsventil, når motoren er standset. De mindste fremmedlegemer kan blive aflejret mellem ventilsædet og nålespidsen og forhindre ventilen i at lukke helt.
Ved standsning af motoren skal brændstofhanen på tanken derfor altid være lukket. Derudover er det nødvendigt at filtrere brændstoffet, før det kommer ind i karburatoren. Filteret bør vælges på en sådan måde, at fremmedlegemer større end 0,1 mm adskilles, og brændstoftilførslen ikke hæmmes uacceptabelt.
Svømmernålen (25) indeholder en fjederbelastet kugle, som gør det muligt for den at komme i kontakt med svømmer-kammeret, således at vibrationer fra svømmeren (23) opfanges.
Ved montering af en ny svømmer skal brændstofniveauet justeres. Der skal tages højde for ophænget af svømmernålen, som ikke må presses ind af svømmerens vægt ved justering. Så det er bedst at placere karburatoren vandret, indtil svømmeren let rører svømmernålen. I denne stilling er svømmer hængslet bøjet på en sådan måde, at den øverste kant af svømmeren er parallel med den øverste kant af svømmer-kammeret.
Svømmer-kammeret (26) er fastgjort til karburatorhuset med to skruer (28) med låseskiver (29). Tætningen (27) er placeret mellem svømmerhætten og karburatorhuset.
Rummet over brændstofniveauet er forbundet til den omgivende luft via en kanal. Hvis denne kanal er tilstoppet, dannes en luftpude over brændstofniveauet. Svømmeren kan ikke løftes af brændstoffet som krævet for at lukke indløbsventilen, og karburatoren vil flyde over. Nogle versioner ventileres yderligere via tipper-pinden (43 & 44).

Hovedreguleringssystem
Mængden af blanding, der suges ind af motoren og dermed dens ydeevne, reguleres af tværsnittet i venturien, som udløses af gasspjældet (8). Dette spjæld løftes af et kabel mod kraften fra returfjederen (14). Luftstrømmen skaber et vakuum i venturien, som suger brændstof ud af svømmer-huset gennem dyse systemet. På vej fra svømmerhuset til venturien strømmer brændstoffet gennem hoveddysen (1) og nåledysen (3) og efter at den er kommet ud af nåledysen forblandes den med luft, som strømmer fra luftindtaget via en luftkanal (Z) og forstøveren, dette presses ind i karburatorhuset i et ringformet flow rundt om nåledysen. Denne mængde luft understøtter forstøvningen af indsugningsbrændstoffet i de fineste dråber og fremmer dermed brændstoffordelingen i indsugningsmanifolden og forbrændingen i motoren.

I mellemområdet, dvs. når gasspjældet er mellem en og tre fjerdedele af dets fulde bevægelse, kræves der mindre brændstof end ved fuld gas. Brændstofstrømmen til venturien drosles derfor ned med en dysenål (også kaldet nålen) (4), som er forbundet med gasspjældet (8) og dykker ned i nåledysen (3). Afhængig af dimensionerne af en flad kegle i den nederste ende af dysenålen, frigøres et større eller mindre ringformet mellemrum mellem dysenålen og nålemundstykket.

Til finjustering kan nålen i gasspjældet fastgøres i flere forskellige højdepositioner (nålepositioner), der ligesom keglen på dysenålen har indflydelse på mængden af indsuget brændstof. En højere nåleposition resulterer i et større ringformet mellemrum i nåledysen, som tillader mere brændstof at passere igennem og omvendt. “Nåleposition 2” betyder, at dysenålen ”kroges” ind i klemmeskiven (10) i det anden hak ovenfra.
Når gasspjældets åbning bliver reduceret, påvirkes mængden af den tilførte blanding af formen på gasspjældets (8) nedre ende, med øget højde resulterer den cylindriske fordybning i, at blandingen bliver magere efterhånden som højden øges, udskæringen på filtersiden af gasspjældet (8), har en lignende effekt, men denne strækker sig op til en større gasspjælds højde.

Karburatoren justeres med hoveddysen og nåledyssen i forskellige størrelser, samt forstøveren, gasspjæld og dysenålen i forskellige udformninger.
Dysenålen (4) fastgøres i gasspjældet (8) med spændefjederen (10).og skiven (11) over denne, som er understøttet i gasspjældet på en sådan måde, at klemmeskiven (10) forbliver frit bevægelig. Fjederen (14) trykker på gasspjældet via skiven (11).
Gasspjældet vertikale bevægelse stoppes foroven med toppladen (15) og topmøtrikken (16). Kabelspillet justeres med en justeringsskrue (18) og en kontramøtrik (19). Den skal være ca. 3 mm i tomgang. Gummigennemføringen (20) tætner mellem justeringsskruen (18) og kablet.

tomgangssystem
Når motoren går i tomgang, er gasspjældet lukket så langt ned, at det rører gasspjældets justeringsskrue (12). Tomgangshastigheden kan ændres med denne skrue. Rotation med uret resulterer i højere tomgangshastighed og omvendt. Gasspjældets justeringsskrue (12) er sikret mod at løsne sig med fjederen (13).

I tomgangsstilling er vakuummet ved nåledysens udløbet så lavt, at der ikke kan tilføres brændstof via hoved dyse systemet.
Brændstoffet tilføres herfor via tomgangs systemet, bestående af en nåleventil der er presset ind i karburatorhuset, tomgangsdysen (5) og luftreguleringsskruen (6), som er sikret mod at løsne sig vha. fjederen (7).
Brændstoffet strømmer gennem nåleventilen og tomgangsdysen (5), hvis dysestørrelse bestemmer mængden af brændstof. Luft blandes med brændstoffet i rummet bagved tomgangsdysen.

For-blandingen, der dannes, passerer gennem tomgangsudløbshullet (LA) ind i venturien, hvor den blandes yderligere med den rene luft, der samlet suges ind i motoren.

Tomgangsindstillingen foretages normalt kun på en varm motor. Først skrues luftreguleringsskruen forsigtigt helt ind ved at dreje den til højre og åbnes med det antal omdrejninger, der er specificeret for motoren, ved at dreje denne til venstre. Drejning til højre giver en rigere blanding, drejning til venstre giver en mere mager blanding.

Den angivne tomgangsindstilling er kun vejledende. Den optimale indstilling vil normalt afvige noget fra dette. Den ønskede tomgangshastighed vælges med gasspjældets justeringsskrue (12). Luftstyreskruen åbnes derefter (til venstre), indtil hastigheden stiger. Så lukker du skruen igen med en kvart omgang til højre.
Tomgangen kan kun justeres ved at dreje justeringsskruen (12) og luftreguleringsskruen (6) samt brugen af tomgangsdyser af forskellig størrelse.
Tomgangs åbnings diameter er præcist tilpasset den pågældende motors brændstofbehov og må ikke ændres.

Kold startere
BING-karburatoren af SLH-typen er designet med to forskellige starthjælpemidler:

1. Tipper
Inden start ved lave temperaturer kan Tipper’en (43) bruges til at presse svømmeren mod fjederen (44) under brændstofniveauet i svømmerhætten, så der kan strømme mere brændstof ind, end der kræves til normal drift. 

Den må kun “duppes”, indtil der kommer brændstof ud af svømmerhusets ventilations hul.

2. Luftspjæld
Luftspjældet (Choker) (46) styres af gasspjældet (8) og trykstiften (47) som går i indgreb i sin øvre ende og stikker ud af karburatoren gennem et hul i toppladen (15). Inden start skubbes luftspjældet ned af trykstiften og lukker venturien foran gasspjældet. Ved starten forbliver gashåndtaget i laveste position.

Når gasspjældet (8) løftes efter at motoren er startet, tager det luftspjældet (46) med sig efter blot et par millimeter, helt op til fuld gas, spændefjederen (48) i dækpladen (15) går her i indgreb i rillen på trykstiften (47).