Bing type 84 er en vertikal monteret horisontal gennemstrøms ”slide” karburator med et nåledyse kontrol og tomgangs system, den er fabrikeret i 3 modeller, 28, 30 og 32 mm. Karburatoren er lavet af aluminium som gør den meget let.
På 28 mm modellen er karburatoren monteret med en klemmering (31), skrue (32) og møtrik (3), monteringsflangen indvendig er 40mm i diameter.
På indsugnings siden er karburatoren forsynet med en flange på 45mm i diameter og 16mm bred til montage af et luftfilter.

Benzin forsynings system
Karburatorens svømmer (flyder) (24) består af kunststof materiale med et metalhængsel monteret på det.
Svømmerens opgave er at holde brændstofniveauet i karburatorens svømmer- kammer (28) konstant. Når den indstrømmende benzin har nået det specificerede niveau i svømmer-kammeret, hæves svømmeren monteret på stiften (25) så langt, at den presser svømmernålen (26) mod sædet på tilløbsventilen og afbryder brændstoftilførslen. Efterhånden som motoren trækker brændstof fra karburatoren, falder brændstofniveauet i svømmer-kammeret (28) og dermed svømmeren, så svømmernålen åbner indløbsventilen, og brændstof kan nu strømme ind fra tanken igen.
Svømmerens nåleventilen bruges sammen med svømmeren til at regulere brændstoftilførslen, men ikke som afspærringsventil, når motoren er standset.
De mindste fremmedlegemer kan blive aflejret mellem ventilsædet og nålespidsen og forhindre ventilen i at lukke helt.
Ved standsning af motoren skal brændstofhanen på tanken derfor altid være lukket. Derudover er det nødvendigt at filtrere brændstoffet, før det kommer ind i karburatoren. Filteret bør vælges på en sådan måde, at fremmedlegemer større end 0,1 mm adskilles, og brændstoftilførslen ikke hæmmes uacceptabelt.
Svømmernålen (26) indeholder et fjederbelastet stempel, med hvilket den kommer i kontakt med svømmerhængslet. Svingninger i svømmeren (24) opfanges således elastisk. Derudover er svømmernålen (26) forbundet med svømmerhængslet ved hjælp af spændefjederen (27), så den ikke kan udføre sine egne bevægelser mellem svømmeren og ventilsædet, der ville neddrosle indstrømningen. Ophæng og tvungen føring af flydernålen bidrager væsentligt til at holde brændstofniveauet i svømmerhætten konstant.
Ved montering af en ny svømmer skal brændstofniveauet justeres. Der skal tages højde for ophænget af svømmernålen, som ikke må presses ind af svømmerens vægt ved justering. Det er bedst at lægge karburatoren vandret, indtil svømmeren let rører svømmernålen. I denne position skal tungen på svømmerhængslet justeret, så de øvre kanter af svømmerlegemerne er parallelle med den øvre kant af svømmerkammeret.
Svømmerhuset (28) er fastgjort til karburatorhuset med fjederklemmen (30) Tætningen (29) er placeret mellem svømmerhuset og karburatorhuset.
Rummet over brændstofniveauet er forbundet med den omgivende luft via to kanaler. Hvis disse kanaler er tilstoppede, dannes en luftpude over brændstofniveauet. Svømmeren kan ikke løftes af brændstoffet som krævet for at lukke indløbsventilen, og karburatoren vil flyde over.
I nogle versioner er ventilationskanalernes åbninger til atmosfæren hver især yderligere forsynet med en slange (54), som forhindrer støv og vand i at trænge ind i karburatoren.
Svømmerskålen (28) indeholder et overløbsrør, hvorigennem brændstof kan løbe ud, hvis det foreskrevne brændstof niveau i svømmerhuset overskrides væsentligt som følge af en utæt brændstoftilførselsventil.

Hovedreguleringssystem
Mængden af blanding, der suges ind af motoren og dermed dens ydeevne, reguleres af tværsnittet i venturien, som udløses af gasspjældet (8). Dette spjæld løftes af et kabel mod kraften fra returfjederen (15). Luftstrømmen skaber et vakuum i venturien, som suger brændstof ud af svømmer-huset gennem dyse systemet. På vej fra svømmerhuset til venturien strømmer brændstoffet gennem hoveddysen (1), dysse samlingen (9) og nåledysen (3) og efter at den er kommet ud af nåledysen forblandes den med luft, som strømmer fra luftindtaget via en luftkanal (Z) og forstøveren (2), dette presses ind i karburatorhuset i et ringformet flow rundt om nåledysen. Denne mængde luft understøtter forstøvningen af indsugningsbrændstoffet i de fineste dråber og fremmer dermed brændstoffordelingen i indsugningsmanifolden og forbrændingen i motoren.
I mellemområdet, dvs. når gasspjældet er mellem en og tre fjerdedele af dets fulde bevægelse, kræves der mindre brændstof end ved fuld gas. Brændstofstrømmen til venturien drosles derfor ned med en dysenål (også kaldet nålen) (4), som er forbundet med gasspjældet (8) og dykker ned i nåledysen (3). Afhængig af dimensionerne af en flad kegle i den nederste ende af dysenålen, frigøres et større eller mindre ringformet mellemrum mellem dysenålen og nålemundstykket.
Til finjustering kan nålen i gasspjældet fastgøres i flere forskellige højdepositioner (nålepositioner), der ligesom keglen på dysenålen har indflydelse på mængden af indsuget brændstof. En højere nåleposition resulterer i et større ringformet mellemrum i nåledysen, som tillader mere brændstof at passere igennem og omvendt. “Nåleposition 2” betyder, at dysenålen ”kroges” ind i klemmeskiven (11) i det anden hak ovenfra.
Når gasspjældets åbning bliver reduceret, påvirkes mængden af den tilførte blanding af formen på gasspjældets (8) nedre ende, med øget højde resulterer den cylindriske fordybning i, at blandingen bliver magere efterhånden som højden øges, udskæringen på filtersiden af gasspjældet (8), har en lignende effekt, men denne strækker sig op til en større gasspjælds højde.
Karburatoren justeres med hoveddysen og nåledyssen i forskellige størrelser, samt forstøveren, gasspjæld og dysenålen i forskellige udformninger.
Dysenålen (4) fastgøres i gasspjældet (8) med spændefjederen (11). fjederen (15) som sidder over  føringsstykket (12) i gasspjældet (8) sikre at klemmeskiven (11) sikres. Derudover låser stiften på den nederste ende af styrestykket (12), ophængs hullet til gaskablet  i gasspjældet. En not i karburatorhuset styrer gasspjældet.
Gasspjælds hullet lukkes foroven med tætningsringen (17) og dækpladen (16), fastgjort med to skruer (18). Kabelspillet justeres med en justeringsskrue (19) og en kontramøtrik (20). Kabelslør skal være ca. 3 mm ved tomgang. Gummigennemføringen (21) tætner mellem justeringsskruen (19) og kablet. Om nødvendigt kan kablet afbøjes med en rørbøjning (22) med en kontramøtrik (23).
Hoveddysen (1) er omgivet af en si (10), som forhindrer brændstoffet i at blive slynget væk fra hoveddysen under særlig hård drift. Sigen (10) har ingen filterfunktion.

tomgangssystem
Når motoren går i tomgang, er gasspjældet lukket så langt ned, at det rører gasspjældets justeringsskrue (12). Tomgangshastigheden kan ændres med denne skrue. Rotation med uret resulterer i højere tomgangshastighed og omvendt. Gasspjældets justeringsskrue (12) er sikret mod at løsne sig med fjederen (13).
I tomgangsstilling er vakuummet ved nåledysens udløbet så lavt, at der ikke kan tilføres brændstof via hoved dyse systemet.
Brændstoffet tilføres herfor via tomgangs hjælpe systemet, bestående af tomgangsstrålen (5) og luftreguleringsskruen (6) med tætnings ringen (7), som tætner skruen og sikrer den mod at løsne sig.
Brændstoffet strømmer gennem tomgangsdysen (5), hvis dyse hul bestemmer brændstofmængden. Luft blandes ind bag dysehullet gennem tværboringer i dysehalsen, som er forgrenet fra forstøvningsluftskanalen, og mængden af denne er bestemt af luftregulerings skruens position (6). For-blandingen, der dannes, passerer gennem tomgangsudløbs kanalen (LA) og bypass- eller overgangs kanalen (BP) ind i venturien, hvor den yderligere blandes med den rene luft, der suges ind.
Tomgangsindstillingen foretages normalt kun på en varm motor. Først skrues luftreguleringsskruen drejes forsigtigt helt ind ved at dreje den til højre og åbnes med det antal omdrejninger, der er specificeret for motoren, ved at dreje denne til venstre. Drejning til højre giver en rigere blanding, drejning til venstre giver en mere mager blanding.
Den angivne tomgangsindstilling er kun vejledende. Den optimale indstilling vil normalt afvige noget fra dette. Den ønskede tomgangshastighed vælges med gasspjældets justeringsskrue (13). Luftstyreskruen åbnes derefter (til venstre), indtil hastigheden stiger. Så lukker du skruen igen med en kvart omgang til højre.
Hvis gasspjældet er lukket, mens motoren kører, er det kun tomgangs kanalen (LA), der er mellem gasspjældet og motorindtaget og er derfor udsat for motorens sugeeffekt. I denne position af gasspjældet kommer luft ind gennem bypass kanalen (BP), som i den stilling danner forblandingen, indtil tomgangshastigheden er nået. Hvis gasspjældet derefter åbnes, udsættes bypass-kanalen (BP) også for vakuummet og tilfører yderligere brændstof for at berige blandingen i overgangsområdet.
Tomgangen kan kun justeres ved at dreje justeringsskruen (13) og luftreguleringsskruen (6) og bruge tomgangsdyser af forskellig størrelse. Tomgangs kanalen (LA) og bypass-hullet (BP) er præcist tilpasset den respektive motors brændstofbehov og må ikke ændres.

Kold startere
BING-karburatoren af type 84 er designet med tre forskellige starthjælpemidler:

1.Tipper
Inden start ved lave temperaturer, kan tipperen (34) bruges til at presse svømmeren under brændstofniveauet i svømmerhuset mod fjederens (35) kraft, så der strømmer mere brændstof ind, end der kræves til alm. operation. Den må kun “tippes”, indtil der kommer brændstof ud af svømmerhusets ventilation eller bliver synligt i ventilationsslangen (54).

2. Luftspjæld
Luftspjældet (37) føres i en udskæring i gasspjældet (8) og bevæges mod fjederen (38) ved hjælp af et kabeltræk. Hvis det trykkes ind i venturien, neddrosler denne passagens tværsnit, og undertrykket ved nåledyse udløbet øges. Den dannede blanding beriges som følge heraf, som det normalt ønskes ved start af motoren.

3. Startkarburator
Startkarburatoren er en glidekarburator af det enkleste design, som arbejder parallelt med hovedkarburatoren. Hvis dens glider, bestående af startstemplet (39) og bøsningen (40), som er ført i skrueforbindelsen (42), løftes mod fjederens (41) kraft ved hjælp af et kabeltræk, starter stemplet (39) åbner brændstofudløbet, som det lukker med tætningen på undersiden. Samtidig åbner muffen (40) en kanal, som leder luft fra filtersiden af ​​gasspjældet (8) til motorsiden. Denne startluft blandes i startkarburatoren med det brændstof, der suges ind gennem startdysen i svømmerhuset (28) og startkarburatorens stigrør.
Stigrøret dykker ned i et ventileret kammer i svømmerhuset (28), hvor brændstofniveauet er det samme som i selve svømmerhuset, når motoren står stille, og der dannes en normal driftsblanding. Så følger der kun så meget brændstof, som startdysen i svømmerhuset slipper igennem. Dette sikrer, at motoren ikke bliver overberiget umiddelbart efter start og standsning. Startkarburatoren tilpasses derfor til den respektive motor ved at skifte startdysen og justere pladsen bagved.
Justeringsskruen (19) med låsemøtrikken (20) bruges til at justere startkablet. Gummigennemføringen (21) bruges til at tætne justeringsskruen og kablet.
Startkarburatoren kan også betjenes med håndtaget (50). For at gøre dette fastgøres pladen, som den er drejeligt forbundet til, til karburatorhuset ved hjælp af skruerne (51), møtrikkerne (53) og låseskiverne (52). Gaflen i sin ende går i indgreb med startstemplet (46), som erstatter startstemplet (39) med bøsningen (40). Den føres i skrueforbindelsen (48) og tætnes mod denne med gummihætten (49). Når den kolde motor startes, trykkes betjeningsgrebet ned og åbner derefter startkarburatoren mod fjederen (47).